Se også links til mange andre sider med billeder fra Skive:

Billedserien kommer her

I 50-erne var Skive en lille middelmådig by, hvor en stor del af byen var præget af dårligt vedligeholdte huse.

Skives udstrækning var dengang fra Liselund i syd til Resenvej ved Dølbyvej i nord.

Fra Øst startede byen der hvor den gør nu ved Statoil på Viborgvej, og i vest sluttede byen hvor tunnelen nu går under Holstebrovej.
Herudover var der Brårupvej. Samme strækning som nu.

I tresserne startede udviklingen Specielt i Egerisområdet pga. den nye Søndre Boulevard

De to kort viser byen op til 1968 og Dispositionsplanen op til 1984.

Dette billede er fra "Sønderbyen" Søndergade mod Liselund. Sønderbyen blev totalt forandret i forbindelse med banegårdsflytningen omkring 1960 . 

Markfrøkontorets bygning dannede dengang afslutning på den "nyere del" af byen, som sluttede ved posthuset.

"Nyere del" skal forstås på den måde, at en stor del af de lave huse i Skive midtby blev revet ned og erstattet med nye, store 2 og 3 etagers ejendomme omkring år 1900.

Kurvemagerens hus i Vestergade var et af de sidste gamle huse, der fik lov at lade livet

Den oprindelige banegård blev bygget i 1864. Den lå i nogen afstand fra byen,
der dengang startede omkring Gammel Skivehus.
Det var det tætteste man rent teknisk kunne komme på byen, når man skulle tilgodese et spor til havnen og et senere forløb til  Salling.

Problemet var Å-dalen neden for byen, hvor det var vanskeligt at anlægge en jernbane. Man lagde derfor Viborg- Struer sporet ud på den sydlige engskråning. Det bevirkede at sporet ikke kom tæt forbi byen, så det var nødvendigt at lægge et rangerspor ind til banegården.

Således kom banegården til at ligge på Viborgvej så tæt på byen som muligt. 
 

Det var selvsagt besværligt, at Viborg - Struer toget altid skulle rangere ind og bakke ud for at komme videre, og siden 40-erne har der været ønske og planer om at få sporet og banegården flyttet. Også fordi, at sporet krydsede Viborgvej, med bomme.
 

Midt i 50-erne gik man i gang med dette kæmpe projekt, også tilskyndet af den store arbejdsløshed.

Stort set alt sand blev flyttet med skovl og tipvogne.

Først sidst i 50-erne, da arbejdsløsheden var faldende, og hvor det nok skulle gå noget hurtigere blev bulldozere og gravemaskiner sat ind.
            

Tunnelen under Holstebrovej er nok et af de største projekter, der er lavet i Skive.
Hvor der i dag er et hul, var der før en bakke "Galgebakken".

Også her startede man midt i 50-erne, hvor snesevis af arbejdere med skovle gravede et kæmpe hul ind i skrænten nord for Holstebrovej. Dette hul stod i nogle år indtil kæmpemaskiner ankom i 1958 og gravede det enorme hul, som skulle til for at tunnelen kunne støbes.

100 m. spuns blev hamret ned på begge sider af tunnelforløbet, først med almindelig rambuk og til sidst med dieselhammer, der kunne høres helt ind til midtbyen.

Ingeniørregimentet fra Randers opførte en midlertidig jerngitterbro så trafikken på Holstebrovej kunne opretholdes. (der var jo ikke så meget trafik den gang)

Her er gravearbejdet gået i gang. De store jordmængder fra tunneludgravningen blev anvendt til opfyldning.

Først blev fyldet, som udelukkende bestod af godt sandfyld anvendt til at skabe adgang til Broen i Frederiksdal Alle.

Herefter fortsatte man med at fylde op på den anden side af broen, indtil man kunne fortsætte ud over broen, og etablere dæmningen ind til banegården. Som man kan se på sporene, foregik transporten i starten med tipvogne.

Stillings Gård inden den blev revet ned.
Skive Jernhandel lå her, og flyttede ud, hvor Steen K. Pedersen, Lagkagehuset og Svaneapoteket ligger i dag.
"Skive Jern", hedder i dag "Sanistål"

Således så rundkørslen ud, da Sdr. Boulevard blev anlagt og åbnet omkring 1960.

Der var dengang almindelig vigepligt i rundkørsler.

Det betød, at biler der kørte i rundkørslen, skulle holde tilbage for indkørende biler, hvilket bevirkede, at rundkørsler kunne blive fyldt op af biler, således at trafikken gik fuldstændigt i stå.

Det havde ikke været det store problem i halvtredserne, idet der ikke var så meget trafik, men fra 1960 og fremefter steg antallet af biler markant, og det blev snart så stort et problem, at man landet over erstattede rundkørslerne med lysreguleringer.

Dette har ændret sig fuldstændigt med opfindelsen af ubetinget vigepligt i rundkørsler.

Ford lå i mange år bag Brogården. I tresserne flyttede stort set alle bilfirmaer ud fra bymidten.
Ford flyttede til Marius Jensens vej, der hvor Lidl i dag har P-plads.

I 1937 er der lavet en film om ungskuet i Skive. Dyrskuet blev afholdt nord for Viborgvej, på det areal der ligger overfor Volvo.
Klik på linket, og se filmen:
https://filmcentralen.dk/museum/danmark-paa-film/film/ungskuet-i-skive-1937  Der skete rigtigt noget i Skive den gang. Bemærk, at Viborgvej må have været helt nyrenoveret på dette tidspunkt.

Her er et par luftfotografier af det nye anlæg. Liselund var nu afskåret fra byen, men fik tilkørsel fra Sdr. Boulevard

"Hullet", hvor Føtex nu ligger, lå hen i mange år ubenyttet hen, mens man spekulerede på, hvad der mon kunne komme der.

Hilmar's Camping i Højgade, inden de flyttede til nye lokaler på Sdr. Boulevard. Ligger ca. der, hvor vejtromlen holder på næste billede, Hilmer's Camping på Sdr. Boulevard er siden ombygget til bowlinghallen.

Haven bag Adelgade 16 stødte op til Skive Tømmerhandel, som lå i Asylgade.
Billedet er Skive Tømmerhandel en gang i  50-erne.
Skive Tømmerhandel blev dannet ved en sammenlægning af tømmerafdelingerne fra en del af Skive bys Købmandsgårde i 1874.
Tømmerhandlen flyttede i 1967 til Holstebrovej vest for den nye Sallingbane, og FDB overtog jorden i Asylgade og opførte det dengang nye Kvickly-supermarkede.
2 år efter blev der påsat en brand i den nye Skive Tømmerhandel, som totalt udbrændte og lå som ruin i nogle år inden City Vest kom op at stå.
Ruinerne af Skive Tømmerhandel blev overtaget af Diges Trælasthandel, og Skive Tømmerhandels epoke var hermed slut.
Diges Trælasthandel, som først lå i Ågade, og måtte flytte til Nord Vest Jysk Trælasthandels bygninger på Engvej, er siden opkøbt af Roslev Trælasthandel, som nu er flyttet helt til Bjørnevej. Årsagen til at Diges måtte flytte, var fordi at Kvickly flyttede fra Asylgade til det nye SønderCenter i Ågade.

Asylgade med Duntex på hjørnet. og inden de røde tømmer lader ses Tømmerhandlens direktørbolig.

Her er Kvicklys bygning i Asylgade med både cafeteria og benzintank. Direktørboligen fra tømmerhandlen står stadig.

Diskoteket var i denne bygning, der på dette tidspunkt var et værtshus, som i folkemunde hed "Gravens rand" nok fordi det lå lige over for kirkerne.

Den lave bygning, der bl. a. rummede Ultra Bar, blev revet ned for at give plads til Slagteriudsalget, der måtte forlade Olsens Gård, som Marinus Nielsen havde opkøbt til nedrivning.

Dette billede (nok fra sidst i det 1800-tallet, her øverst i Tinggade), viser Marinus Nielsens Garn og Trikotageforretning

Marinus Nielsens forretning Tinggade 1 inden de flyttede op på i Olsens Gård.
Jungs boghandel flyttede efter flytningen ind i disse lokaler.

Skraldevognen blev til helt op i 50-erne stadig trukket af heste. Skraldespandene blev tømt direkte ud i vognen, pinden i midten
var til at støde spanden imod, så skraldet kunne falde ud. Bag på vognen hang der nogle sække, som skraldemændene anvendte til sortering. Metal, klude og flasker. Også dengang smed man ikke bare det hele væk, da der var knaphed på råstoffer efter krigen.

Olsens Gård inden den blev revet ned.
Borup Jensen har midlertidigt fået lokale i det forladte Sagteriudsalg

Her kan man se noget af bagsiden af de ejendomme der blev nedrevet.

Olsens Gård kom til at se sådan ud, nyt og moderne.

I dag må man nok sige:
Beklageligvis blev Olsens Gård nedrevet. En renovering ville have skabt et anderledes bymiljø.

På den anden side af Adelgade lå på hjørnet til Frederiksgade, Skive Materialhandel, Læderhandler Sørensen og Buntmager Christensen.

Som de første ejendomme i Skive, der måtte vige pladsen for udviklingen var Materialhandlen og de efterfølgende 2 ejendomme der blev revet ned sidst i 50erne.